Projektstart: 2018
I samarbejde med lokale ildsjæle i syv vestjyske sogne arbejdede Ringkøbing-Skjern Kommune målrettet på at fremme grøn mobilitet i landområderne gennem projektet “Elektrisk Vestrum”. Ambitionen var at introducere delebiler – herunder elbiler – og elcykler som et reelt alternativ til privatbilisme. Kommunen havde fokus på at skabe lokale løsninger, der både var brugbare, realistiske og økonomisk ansvarlige. City Tekniq blev inviteret ind for at bistå med kortlægning af behov og tekniske forudsætninger for opladning. Vi udviklede i fællesskab en fleksibel og tilpasset ladeinfrastruktur, som dannede grundlag for et konkret udbud. Resultatet blev et velfungerende lokalt system, som kunne understøtte de nye delebiler og skabe værdi for borgerne – uden at gå på kompromis med økonomien. Projektet er et stærkt eksempel på, hvordan kommunal handlekraft og lokalt engagement kan føre til bæredygtige løsninger.

