Projektstart: 2019
By & Havn, som er ansvarlig for udviklingen af Nordhavn og andre centrale byområder i København, ønskede at sikre, at fremtidens behov for opladning blev tænkt ind tidligt i planlægningsfasen. Med mange aktører og høje forventninger til både æstetik og funktionalitet, var det nødvendigt med en struktureret tilgang. City Tekniq leverede en uvildig analyse af markedet, teknologiske muligheder og forskellige samarbejdsmodeller. Vi udarbejdede en fleksibel udbudsmodel, som gjorde det muligt at etablere ladestandere uden at binde sig for hårdt – og uden at gå på kompromis med kvaliteten. For By & Havn var det vigtigt at være på forkant, og løsningen blev en integreret del af deres overordnede strategi for byens mobilitet og infrastruktur.

