Ladestationer til gæster med elbil

Forslag om ladning i hele landet!

 Det skal nu være muligt at køre gennem hele landet i elbil og have mulighed for ladning i nærheden af alle statsveje. Det er selvfølgelig en rigtig god nyhed for den grønne infrastruktur. Men er lynladere altid den rigtige løsning?

Transportministeriet foreslår en halv milliard støttekroner til ladestandere til elbiler, så det fremover bliver lige så let at køre grøn bil, som det er at køre konventionel bil i dag. Det skal nemlig sikres, at elbil-bilister ikke skal køre omveje for at lade. Med udspillet fra regeringen på den halve milliard skal det være muligt at kunne lade i nærheden af alle statsveje.

Ladeparker med lynladere

Ifølge Vejdirektoratet vil pengene medføre, at der kan etableres godt 50 ladeparker med omtrent 630 lynladepladser fordelt rundt om i landet.

Elbiler et storbyfænomen?

Det er regerings tanke, at hvis etableringen af ladestandere alene er overladt til markedet, så vil der være en risiko for, at elbiler bliver et storbyfænomen, men sådan skal det ikke blive. Derfor bakker regeringen op økonomisk om en infrastruktur, som følger med.

Vi er selvfølgelig begejstrede for støttekronerne, det er gode takter i den helt rigtige retning for den grønne infrastruktur. Men hvad nu, hvis vi lidt for sjovt ryster posen og forestiller os, at der i stedet bliver sat ’almindelige’ ladere op, og ikke lynladere. Så får man i stedet mindst 20.000 ladere i stedet for 630 lynladere.

Er svaret altid lynladere?

Forslaget om den halve milliard kroner bliver en del af infrastrukturforhandlingerne, som afholdes senere i foråret.

Artiklen om lynladere finder du her.

Posted by HC Jensen